Podcast: Europarådet: Muslimer i Danmark oplever mest had
Opdateret: 13. januar 2023
Afsnit udgivet: 16. juni 2022
Europarådets Kommission for Racisme og Intolerance har netop offentliggjort deres årlige rapport om racisme og diskrimination i Danmark. Rapporten kritiserer Danmark for diskrimination mod muslimer både på strukturelt og individuelt plan, men undgår at anvende begrebet islamofobi.
I denne episode spørger vi projektleder hos CEDA, Lamies Nassri, hvorfor rapporten undlader at italesætte islamofobi, og hvordan CEDA selv definerer begrebet. Vi dykker ned i islamofobi på det strukturelle niveau, hvor blandt andet lovgivning som Ghettoloven forringer muslimers rettigheder og muligheder i Danmark. Derudover gennemgår vi konkrete eksempler, som gæsterne vurderer, om kan karakteriseres som islamofobi. Episoden afsluttes med et koranvers om Allahs skabelse af diversitet blandt mennesker i form af sprog og etnicitet.
Vært: Elias Ramadan
Gæster:
• Asmaa Abdol-Hamid, samfundsdebattør
• Lamies Nassri, projektleder hos Center for Muslimers Rettigheder i Danmark
• Peter Kuzmanovski, cand.mag. i historie og statskundskab
• Ida Rasmussen, vidne til et verbalt overfald
Lyt til episoden her: Europarådet: Muslimer i Danmark oplever mest had