Debat: Ghettolisten har aldrig været så skadelig som under coronakrisen

Publiceret som debatindlæg i a4 arbejdsliv den 4. december 2020

Muhammed Emin Serbest, forperson CEDAR og Lamies Nassri, sprogpsykolog og projektansvarlig hos CEDAR

CORONA KAN GØRE situationen langt værre for folk, der nu vil stå til at blive smidt ud af deres hjem – og pandemien kan betyde, at der kommer endnu flere boligområder på listen, men det der gør det værre er, at listen er bygget på en fuldkommen falsk præmis.

I år er det ti år siden, at en 'ghettoliste' i Danmark officielt blev lanceret. Skiftende regeringer har siden da talt ud fra en forestilling om såkaldte 'parallelsamfund' i Danmark, men det har ikke været muligt for hverken forskere eller i regeringens egne rapporter at forklare, hvad disse 'parallelsamfund' egentlig indebærer, eller hvorvidt folk overhovedet lever i såkaldte 'parallelsamfund'.

FAKTUM ER, AT det siden listens tilblivelse er gået i den rigtige retning på de fleste parametre i mange af de omtalte boligområder. Men et politisk flertal har af flere omgange strammet ghettolistens kriterier, så det er så godt som umuligt at komme af med den og sikre sig, at store dele af de almene bebyggelser ikke skal sælges til private.

For eksempel blev uddannelseskriteriet i 2018 strammet, så indvandreres uddannelse fra hjemlandet ikke tæller med i statistikkerne længere. Hvis vi i Danmark anerkendte uddannelser fra folks hjemlande, ville 20 ud af 28 boligområder i dag ikke længere være på ghettolisten, viser en ny analyse.

NU STÅR VI midt i en Corona-krise, der særligt har kostet de ufaglærte og 'ikke-vestlige indvandrere og efterkommere' deres job. Samtidig risikerer den øgede ledighed at tilføje hele syv nye boligområder til 'den hårde ghettoliste', viser en analyse fra Danmarks Almene Boliger. Dette på trods af at flere almene boligselskaber tilbage i maj måned har forsøgt at få listen suspenderet.

I Center for Dansk-Muslimske Relationer mener vi, at det er på tide, at lovgivningen på området baseres på forskning frem for at bære præg af symbolpolitik. Denne symbolpolitik har både konsekvenser for samfundet som helhed, men særligt for de borgere, der risikerer at blive smidt ud af deres hjem.

Regeringen bør lytte til fagfolk og forskere i stedet for at underminere forskning, når ikke det stemmer overens med deres politiske budskab. Privatisering af de svagestes hjem og tvangsflytninger af familier er og bør aldrig være en løsning - særligt ikke i krisetider.

Publiceret: https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/gettoliste