Frederik Vads forelskelse i den elendige bog ’Broderismen’ tegner skidt for Danmark
Alt tyder på, at Socialdemokratiet er stærkt inspireret af 'Broderismen'. Et akademisk makværk, der fremmer frygt og splittelse frem for fakta. Sådan en besættelse undergraver det Danmark, partiet påstår at beskytte
9. januar 2025 bragt i Information
Skrevet af Jinan Hammoude (forkvinde i CEDA)
Socialdemokratiet har fundet deres nye ideologiske manual i den franske antropolog Florence Bergeaud-Blacklers Broderismen. En bog, der er så akademisk svag, at man næsten fristes til at tro, den blev skrevet på baggrund af en Wikipedia-søgning og en solid portion fordomme.
Med Thomas Hoffmann som forfatter til forordet, en mand, hvis troværdighed som forsker er kompromitteret, er det tydeligt, at substans og faglighed har taget en tidlig ferie.
I skarp kontrast til Hoffmanns ukritiske opbakning har flere respekterede og erfarne forskere rettet alvorlig kritik mod bogen. I juli 2024 kritiserede seniorforsker Manni Crone fra DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) Broderismen for dens mangelfulde dokumentation. Bogen, der forsøger at afdække, hvordan Det Muslimske Broderskabs såkaldte herredømmeideologi angiveligt infiltrerer vestlige samfund, lider ifølge Crone under metodiske mangler i en sådan grad, at dens relevans for den danske udlændingedebat er stærkt begrænset.
Nogle af Bergeaud-Blacklers egne kolleger har endda kaldt Broderismen en bog baseret på »tastatursøgning«, uden nogen social eller politisk kontekstualisering, hvilket gør dens analyse overfladisk og løsrevet fra de komplekse realiteter, den påstår at undersøge. Kritikken går på, at bogen mangler empirisk grundlag og fremstår som en ideologisk fremstilling forklædt som forskning.
Men hvad har kritikken af den franske bog at gøre med det danske Socialdemokrati?
I Mathias Menckes artikel i Zetland påvises det, at partiets udlændinge- og integrationsordfører Frederik Vad kendte til manuskriptet til Broderismen flere måneder før bogens udgivelse, da Birgithe Kosovic, der tog initiativ til den danske udgivelse, delte det med ham. Allerede i januar 2024 brugte Vad termen »broderisme« i en debat på X, hvor han udspørger Rasmus Brygger fra Institut for Menneskerettigheder om emnet, hvilket peger på, at bogen prægede hans retorik længe før dens officielle udgivelse på dansk i juni 2024. Desuden minder bogens undertitel, »Sådan undergraver islamister de vestlige samfund,« påfaldende meget om Vads berømte sætning fra hans tale i april 2024 om, at islamister »undergraver samfundet indefra.« Disse overlap peger på en direkte forbindelse mellem bogens budskaber og Socialdemokratiets retorik.
En politisk bibel uden fagligt grundlag
Lad os tage en pause og reflektere over absurditeten: Et Socialdemokrati, der påstår at beskytte danske værdier, bygger nu sin retorik og potentielt fremtidig lovgivning på en bog, der ville få førsteårsstuderende til at krumme tæer. Hvis det virkelig forholder sig sådan, som Mencke beskriver, så ophøjer Frederik Vad Broderismen til en åbenbaring, som om en selvudnævnt frelser har givet ham nøglen til at forstå det mystiske ’parallelsamfund’.
Et eksempel på bogens absurde dokumentation fremgår tydeligt, da Mencke i et forsøg på at verificere Bergeaud-Blacklers påstand om, at islamister driver gæk med efterretningstjenester, følger et link, bogen angiver som kilde. Til hans overraskelse fører linket til et eritreisk nyhedssite ved navn Dehai News, en hjemmeside, der ligner noget fra 1990’erne. Indholdet viser sig oprindeligt at stamme fra platformen eeradicalization.com, som siden er lukket ned, og som nu er tilgængeligt på Dehai News. Her finder Mencke en kommentar fra en tysk socialdemokratisk politiker og islamismeblogger, som tilsyneladende udgør grundlaget for påstanden. Og det er blot ét eksempel på genialiteterne, der udfolder sig over bogens 400 sider.
Og Hoffmanns forord? Hvis nogen havde brug for et eksempel på, hvorfor akademisk integritet betyder noget, så er det her. Hans baggrund som professor burde i teorien kvalificere ham til at levere skarp og evidensbaseret indsigt, men i stedet får vi en omgang løst bundet ideologisk tankespind. Om Hoffmanns bidrag til bogen er drevet af reel overbevisning eller et desperat forsøg på at genvinde relevans, er svært at sige. Resultatet forbliver det samme: en farce forklædt som videnskab.
Politisk paranoia: en farlig tendens
Når Frederik Vad med sine udtalelser påstår, at parallelsamfund ikke kun findes i Ishøj, men også ved kantineborde og på apoteker, tager han politisk paranoia til et nyt niveau. Hvad bliver det næste? Skal vi forvente en ny lov, der kræver, at alle danskere aflægger troskabsløfte til Dannebrog, før de køber Panodil? Vad insisterer på, at muslimer eller enhver, der ikke passer ind i hans snævre definition af danskhed, potentielt udgør en slags skjult trussel, der »undergraver samfundet indefra«.
Men problemet forbliver ikke ved retorikken. Regeringen ender potentielt med at bruge Broderismen som en undskyldning for at stramme trossamfundsloven. Ifølge Vad er der »for mange trossamfund, der ikke lever op til ånden.« Hvilken ånd? fristes man til at spørge. Den, der siger, at kun statsgodkendte værdier er acceptable?
Vads tilgang er ikke kun islamofobisk og diskriminerende, den er direkte farlig. Den bygger på en forestilling om, at staten skal diktere, hvad det vil sige at være en ’rigtig’ borger, og at enhver afvigelse fra dette ideal er en potentiel trussel. Det er ikke bare dårlig politik, det er en glidebane mod en overvågningsstat.
Og før man hopper med på samme paranoide tangenter som Bergeaud-Blackler, der i sin bog hævder, at bekæmpelse af islamofobi ofte bruges til at forhindre »enhver kritik af islam eller islamistisk vold« og dermed bliver et »instrument til at fremme fundamentalistisk islam«, er det vigtigt at tage et skridt tilbage og kigge på fakta.
For at aflive netop den påstand, Bergeaud-Blackler fremsætter, har ECRI (European Commission against Racism and Intolerance) gentagne gange understreget behovet for en europæisk handlingsplan for had mod muslimer – altså islamofobi. Dette er baseret på omfattende europæisk forskning og data, som i samme kontekst kan reducere Broderismens spekulative teser til nul.
Socialdemokratiets grøftegravning
Her fra trygge Danmark sidder jeg som muslim og ønsker blot lige rettigheder for muslimer, så de kan leve et ordentligt liv. Men med den kurs, Socialdemokratiet synes at kopiere fra en fransk islamofobisk antropolog, er det måske næste gang civilrettighedsorganisationer som CEDA (Center for Muslimers Rettigheder i Danmark), der står for skud. Måske bliver det os i CEDA, der pludselig bliver skydeskiven, når pseudovidenskaben bruges til at retfærdiggøre et angreb på muslimske fællesskaber i Danmark.
Hvad siger det om Socialdemokratiet, når det drager inspiration fra en bog, der ikke kan bestå et akademisk peer review? Det tyder på, at de har forladt fakta og fornuft til fordel for symbolpolitik og populisme. De er ikke interesserede i fakta, men i frygt. Frygt for muslimer. Frygt for forskellighed. Frygt for alt, hvad der udfordrer deres snævre verdenssyn.
Ved at bygge politik på frygt, splittelse og akademisk svage værker som Broderismen undergraver Vad og Socialdemokratiet det Danmark, de påstår at beskytte. Hvis nogen er skyldige i at undergrave samfundet, er det dem – ikke apotekeren, der beder i sin frokostpause, eller kantinemedarbejderen, der har tørklæde på.
Når Frederik Vad råber højest om undergravning, er det, fordi han ikke vil have os til at se, hvor han selv graver.
